|
Sagn og legender støtter at det var de gamle fønikiske sømænd der tilfældigt opfandt glas, men det ville i så fald have været 1000 år efter, at glas var kendt i det gamle Persien og Mesopotamien.
Jøderne lærte kunsten at fremstille glas i eksil i Babylon, og medvirkede derved til at udbrede det i resten af verden.
Man har fornyligt gjort et arkæologisk fund af en velbevaret riflet vinkaraffel som stammer fra det Achamaenidske dynasti i Persien (550-423 f.kr.). Denne karaffel er mere end 2500 år gammel. Matte glasperler er til gengæld ofte blevet fundet i nordiranske gravkamre og er dateret til ca. 1300 f.kr. Persisk glas var yderst velanset og skattet i Kina omkring 300 tallet. Især lapis lazuli deep blue blev værdsat i det gamle Kina, dels for dets fine kvalitet, men ikke mindst for dets dybe blå farve, som i øvrigt har lagt navn til det kinesiske luli. Glasset har siden hen fundet vej til de koreanske og japanske kongelige gravkamre. |
|
Især i 1700 - 1800 tallet A.D. var glaskunst udbredt i Persien. Men trods høj kvalitet kunne Persiens berømte glaskunstnere ikke måle sig med Europas avancerede teknologi, og efterhånden måtte den ældgamle persiske kunst vige for moderne, maskinfremstillet glasproduktion.
Først for 50 år siden genfødtes denne ædle kunst og iranske glaskunstnere tog kampen op for at udbrede deres traditionelle arv. Inspireret af 3000 års glasproduktion, har persiske glaspustere videreudviklet glaskunsten gennem nyt design med samme høje kvalitet, og en uovertruffen skønhed. Den persiske glasproduktions dybe og klare farver, med store variationer i design, gør den anvendelig både som dekoration samt til dagligbrug, både i traditionel forstand, og i moderne interiør.
"Pialeh", gammelt persisk ord for vinskål. |
